Historie, vision og værdier
Vision
Bedre Bad Birkerød - Poul Sejr Nielsen A/S vil være en af Nordsjællands førende energientreprenører. Vi vil være kendt for at være serviceminded, innovativ, miljøbevist og levere bæredygtige installationstekniske løsninger i høj kvalitet.
Værdier
Vores værdigrundlag er basis for den virksomhedskultur, vi har udviklet gennem mere end 50 år:
Respekt for hinanden og hinandens arbejde.
Vilje til at løse enhver opgave til aftalt tid og kvalitet.
Samarbejde på tværs af organisation og faggrænser.
Professionalisme i måden vi agerer på over for vores kunder og samarbejdspartnere.
Historie
1956:
Poul Sejr Nielsen, født i 1928 og uddannet blikkenslager løser næringsbrev og starter som selvstændig inden for VVS og blikkenslagerarbejde sammen med sin kone på Tværvej i Virum.
I løbet af få år vokser forretningen. De mange nye familier og parcelhuse i området skal have udført VVS og blikkenslagerarbejde, og Poul Sejr Nielsen får hurtigt et godt ry for pålideligt arbejde og god service.
1960’erne og 1970’erne:
I 1960’erne og 70’erne er en periode med mange opgaver som fast samarbejdspartner for blandt andet typehusfirmaet Svanenflügel og senere også Bülow & Nielsen, og Poul Sejr Nielsen arbejder i det meste af Nordsjælland og Storkøbenhavn. Husbyggeriet giver god beskæftigelse i disse år.
Poul Sejr Nielsen får samtidig fodfæste på projektmarkedet. De første meget store opgaver er VVS og blikentrepriser ved renoveringen af Nykredits store kontorejendom på Otto Mønsteds Plads i København samt Illums ejendom på Strøget.
1975 – Serviceafdeling etableres:
Her beskæftiger Poul Sejr Nielsen 65 mand og er en af Nordsjællands største og mest anerkendte VVS- og blikkenslagerfirmaer. Samme år etableres en serviceafdeling, der skal hjælpe de mange private og erhvervskunder med service og vedligeholdelse af VVS-installationer og blikkenslagerarbejde.
1984 – Birkerød:
Her flytter Poul Sejr Nielsen til Klintehøj Vænge i Birkerød, hvor firmaet fortsat har kontor, værksted og lager.
1994:
Ønsker Poul Sejr Nielsen at trække sig tilbage, og han sælger firmaet til sønnen Ole og to betroede medarbejdere, Jørn Rüsz og Asger Bonnichsen.
2006 - Virksomhedsjubilæum:
Poul Sejr Nielsen fejrer 50 års virksomhedsjubilæum.
2011 - Generationsskifte:
Et nyt generationsskifte, hvor Poul Sejr Nielsen går sammen med i4 Teknik A/S, A&K Teknik ApS og skaber en stor energientreprenør. Michael Madsen, der kommer fra i4 Teknik A/S, afløser Asger Bonnichsen som ny adm. direktør.